Webshoppen er stadig under opbygning, og online køb er derfor midlertidigt ikke muligt. Kontakt os i stedet gerne på telefon eller mail, hvis du ønsker at bestille eller har spørgsmål. Luk
Videre til indholdEn ATV er for mange familier en sjov måde at give børnene en aktiv fritidsinteresse med fart, motorlyd og masser af udendørstid. Samtidig stiller det dog krav til, at køretøjet passer til barnets alder og niveau, og at sikkerheden er tænkt ind fra start. Det handler ikke om at vælge den største eller hurtigste model – men den rigtige.
Hos NP Motor finder du ATV’er til børn i flere størrelser og modeller, så det er muligt at finde en løsning, der passer til små og store børn, uanset niveau og tidligere erfaring.
Valget mellem en elektrisk ATV og en ATV med benzin afhænger i høj grad af barnets alder og hvor ATV’en skal bruges. Elektriske ATV’er er populære til yngre børn, fordi de er støjsvage, nemme at betjene og ofte har en mere rolig acceleration. De egner sig godt til kørsel i haven eller på mindre områder, hvor der ikke er behov for lang rækkevidde eller høj fart.
ATV’er med benzin vælges typisk til lidt større børn, som har prøvet at køre før og gerne vil have en mere kraftfuld oplevelse. Her får man længere køretid og mere overskud i motoren, hvilket kan være en fordel på større arealer eller baner. Uanset valg er det vigtigt, at ATV’en kan tilpasses barnets niveau – for eksempel med hastighedsbegrænsning.
Der er stor forskel på, hvad der passer til et barn på 4 år og et barn på 11 år. Til de mindste børn er små og lette ATV’er det oplagte valg. De har lav sædehøjde, begrænset hastighed og er nemme at styre, så barnet hurtigt føler sig tryg. Her ville en Mudhawk-110cc eller en Cforce-110 være oplagte valg til en start.
Når børnene bliver ældre, typisk fra skolealderen, kan man se på lidt større modeller, som giver mere stabilitet og bedre køreegenskaber. Her handler det ikke kun om alder, men også om højde, vægt og modenhed. Til de ældste børn findes der ATV’er, som i størrelse og funktion minder mere om voksenmodeller, men stadig er tilpasset børn, såsom en Kayo AU180.
Det vigtigste er, at barnet kan nå betjeningen ordentligt og har fuld kontrol over ATV’en – også når underlaget bliver ujævnt.
En mini ATV, som Mudhawken, er et godt sted at starte, hvis barnet ikke har erfaring med motoriserede køretøjer. De er bygget med fokus på stabilitet og enkel betjening og giver barnet mulighed for at lære grundlæggende kørsel i et roligt tempo. For mange familier er det en tryg introduktion, hvor både barn og forældre får en god oplevelse.
ATV-kørsel for børn kræver klare rammer. Kørsel bør foregå på privat grund eller lukkede områder, og beskyttelsesudstyr er en naturlig del af oplevelsen. Hjelm er en selvfølge, og ekstra beskyttelse som rygskjold og andet sikkerhedsudstyr giver ekstra tryghed – især når barnet bliver mere selvsikkert på ATV’en.
Det er også en god idé at sætte faste regler for, hvor og hvornår der køres, så ATV’en forbliver en sjov og sikker aktivitet.
En ATV skal passe til barnet – ikke omvendt. Hos NP Motor ligger vi fokus på funktionelle og gennemtestede modeller, hvor både sikkerhed og køreglæde er tænkt ind. Uanset om du er på udkig efter en elektrisk ATV til de yngste eller en mere kraftfuld model til større børn, kan du finde en løsning, der giver gode oplevelser på fire hjul – både nu og i takt med at barnet udvikler sig.
Få besked om nyheder, spændende events og eksklusive tilbud.