Skal man have hjelm på når man kører ATV?
– Ja, pr. 1/1 2021 blev det et lovkrav at køre med hjelm hvis ATVen er indregistreret som personbil. Dette er ikke påkrævet, hvis ATV’en er indregistreret som en traktor eller anvendes off-road. Dog vil vi altid varmt anbefale at man kører med hjelm.
Må man tune og modificere en ATV?
– Er ATVen indregistreret som personbil, gælder reglerne for tuning af alm. biler. Er ATVen indregistreret som traktor må man ikke tune eller modificere. Et det til off-road/hjemmebrug så må man gerne tune/modificere en ATV.
Må et barn køre ATV?
– Ja og børn kan få mange timers sjov med en ATV.
Dog må børn kun køre ATV på private/lukkede områder eller baner.
Skal man være fyldt 18 for at køre ATV på offentlig vej ?
– Efter de nye regler for aldersgrænse med B-kørekort, er det muligt at køre lovligt som 17-årig, dog med en værge bagpå når der er tale om ATVer indregistreret som personbil. Her gælder de samme regler gælder som når man kører almindelig bil.
Er ATVen indregistreret som traktor, kan den køres fra 16 år med et traktor-kørekort.
Hvad er forskellen mellem Traktor T3A og T3B?
– T3A: En traktor som er godkendt op til 40 km/t, der normalt kun er mulig at få godkendt som erhverv, hvor man dokumenterer brug af maskinen.
– T3B: En traktor som er godkendt op til 60 km/t. Dog skal der betales for registreringsafgift som en personbil, derfor kan ATV’en godkendes til 60 km/t.
Må man fjerne hastighedsbegrænsningen på en indregistreret ATV traktor?
– Nej. Fjernes denne “plombe” som afholder maskinen fra at køre over 40- eller 60 km/t, bliver man straffet med store bøder, såfremt politiet skulle stoppe en.
Må der sidde flere personer på en ATV registreret som traktor?
– Nej, er en ATV registreret som T3A eller T3B godkendt må denne kun bære på én enkelt person.